Urbane havepionerer indtager byrummet. Men hvorfor egentligt bruge kræfter på at dyrke grøntsager i byen? To grønne ildsjæle fra Nørrebro fortæller om fænomenet Urban Gardning. De er fra henholdsvis DYRK-Nørrebro og Integrationshaverne HF Lersøgrøften. Begge initiativer sætter fokus på lokale fødevarer og fællesskab, og forsøger at gøre byen mere grøn og spiselig.

Brøgger, D. R (2013): Grøntsager får nye fælleskaber til at spire I Byen i byen, Geografisk Orientering, No.5, s.30-42 2013

Den dynamiske urbanitet kan opfattes fragmentarisk, da fysiske elementer er adskilt fra de sociale processer. Planlægningsprocessen fokuserer ofte kun i begrænset grad på hverdagslivet i byen, hvilket betyder, at hverdagslivet og menneskets daglige rytmer og interaktion med de urbane omgivelser ofte overses i planlægningen.

Continue reading →

Hovedstad i Belgien og hovedstad i EU, Bruxelles har flere funktioner. Gå en tur gennem Leopold-kvarteret og se strømlinet arkitektur, joggere og kaffe latte sippende businessmennesker på vej til møde med hastige rungende laksko-skridt. Leopold-kvarteret huser størstedelen af EU-kontorerne og en del af deres medarbejdere. Kryds gaden til nabokvarteret Matongé, der har taget navn fra et område i eks-kolonien Congo, og oplev en kontrast der er typisk for Bruxelles.

Læs mere i: Brenneche, T & Brøgger, D (2013)  En hovedstad med modsætninger, Geografisk Orientering, No.3, s.50-55.

Historisk set har byen altid været ramme for nye bevægelser og strømninger. Bylivet befinder sig altid i en udviklingsproces. Derudover har også opfattelsen og måden at analysere og forstå byen ændret sig gennem tiden. Byrummet har bestået af forskellige områder, der har været bosted for forskellige af samfundets klasser. Continue reading →