Kathmandu, byen i dalen – alt afhængigt af tidspunktet på dagen kan man se bjergene der omkranser byen, men det er endnu regntid så ofte hænger tågen tykt nede i dalen og man glemmer helt at bjergene omkranser byen.

 Det er på grund af klimaforandringerne siger de lokale, regntiden har ændret sig den ville ellers være over nu. Det er den ikke og ind i mellem trommer den kraftige regn ned på taget. Den har efterladt byen med en særlig duft af fugtighed og med grønne planter der pibler frem over alt i sprækker, på gader, tage og murer, det ser flot ud, og til min stor fornøjelse gror der pomelo-frugter (yndlings frugter) overalt i de små haver.

Nepalesere virker som et meget dejligt folkefærd, utroligt rolig men frem for alt meget venlige. Lørdag var vi må tur i Patan om rådet, der er kendt for sine mange templer. Smriti, Shristy og Ããvãsh tog os med på tur i det buddhistiske område. Her ligger husene som små samfund, med hver deres gård og fælles tempel i midten, husene er c.a 4 etager og små gange gør at man kan gå fra tempel til tempel i de små samfund. Det var lidt som en labyrint by og altid en overraskelse at se hvilke guldfigurer, træ udskæringer eller strålende farver og flag der ventede gennem næste lille gang. Ããvãsh der selv var fra området kunne historier og fakta om området. Vi fik fantastisk Newari mad – som er den lokale etniske gruppe i Kathmandu dalen, – det er bare så meget lettere når det er en lokal der vælger for en – og bison kød marineret i chili og hvidløg er en af favoritterne, selv om momos med alt muligt fyld er en hård konkurrent.

Programmet er hårdt og jeg er begyndt på Nepali undervisningen, dog har jeg måttet aflyse et møde i dag, da Quatar Air’s aircondition har givet mig en dag i sengen med halsbetændelse. Jeg regner med at den gode mad, urtete og bjegluften gør mig hurtigt rask